Autogenereret stacker crane lager system
Traditionelt kræver hver ny ordre på et lagersystem, at en ingeniør bruger ugevis på at gen-konstruere, dimensionere og tegne anlægget forfra for at passe til de specifikke mål. Hos Gibotech udviklede jeg en central parameterfil, som via iLogic i CAD-modellerne, sikrer at anlægget altid overholder de mekaniske begrænsninger og kliniske standarder, uanset størrelse. Ved at ændre værdier ét sted, tilpasser hele det komplekse 3D-miljø sig øjeblikkeligt.
Hele designet er struktureret således, at fremtidige ingeniører og designere blot skal kopiere master-filen og indtaste de nye behov. Processen er nu automatiseret fra input til færdige produktionstegninger og har reduceret arbejdstiden på projekterne fra flere måneder til et par uger.
NorthROV – Internationalt prisvindende 3D-scanning af isbjerge
Som en del af mit ingeniørstudie ved Aarhus
Universitet var jeg med til at designe, bygge og operere NorthROV – en
specialiseret undervandsrobot skabt til arktisk havforskning. Projektet førte
os på to ekspeditioner til Grønland (bl.a. Ilulissat), hvor vi som de første
nogensinde gennemførte komplette 3D-scanninger af isbjerge under havoverfladen.
Vi designede hele robotten fra bunden: Fra de
indledende beregninger og teoretiske tests til den endelige produktion og
feltarbejde. Dette krævede en robust tilgang til både hardware og software.
Hele styringen af robotten blev programmeret i
National Instruments LabVIEW. Alt fra fremdrift til sensor-integration og
brugerinterface blev håndteret via denne platform, hvilket sikrede præcis
kontrol i realtid under vandet.
I stedet
for dyre, specialiserede scannere brugte vi en metode, hvor vi
"stitchede" en serie af billeder af isens overflade sammen til
én sammenhængende 3D-model. Dette krævede avanceret billedbehandling og
positionering.
I stedet
for dyre, specialiserede scannere brugte vi en metode, hvor vi
"stitchede" en serie af billeder af isens overflade sammen til
én sammenhængende 3D-model. Dette krævede avanceret billedbehandling og
positionering.
Projektet leverede unikke data til klimaforskere, som nu kan
lave langt mere præcise modeller for, hvordan isbjerge smelter.
Artikel: https://ingenioer.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/studerende-hoester-international-haeder-for-undervandsrobot
BrickBot – Fremtidens murerrobot til komplekse facader
Som projektleder og Lead Mechanical Engineer stod
jeg i spidsen for udviklingen af BrickBot – et banebrydende samarbejde mellem
Robot At Work ApS og Platform.as. Målet var at skabe en robotløsning, der kunne
overtage det tunge og nedslidende akkordarbejde ved murstenslægning, så mureren
kan fokusere på de håndværksmæssige detaljer som hjørner og overliggere.
At lægge mursten lyder simpelt, men automatisering
af processen kræver ekstrem præcision og materialeforståelse. Min opgave var at
udvikle de mekaniske systemer, der kunne håndtere variablerne på en byggeplads.
Jeg udviklede teknikker til at fremføre og positionere forskellige stentyper fejlfrit. Griberen blev tilføjet ekstra bevægelsesfrihed for at kunne udføre korrektioner i realtid.
Mørtel er et "levende" materiale, der ofte driller i automatiske systemer. Løsningen blev udviklingen af en dedikeret beton/mørtel-test før påfyldning for at sikre ensartet flow, hvor mørtlen påføres direkte på muren præcis inden stenen lægges – præcis som en murer ville gøre det.
For at sikre at robotten byggede snorlige, udviklede jeg et avanceret nivelleringssystem baseret på to vægmonterede lasere. Disse fungerer som en digital muresnor, der gør det muligt for robotten at autokorrigere sine bevægelser løbende.
Projektet kulminerede i en live demo-test i
Herning, hvor BrickBot byggede en gavl i forbindelse med en klimarenovering.
Teknisk Projektledelse af Kompleks Hospitalslogistik hos Gibotech
Jeg sad som Team Lead på Hospitaltslogistik til Bergen, som var et automationsanlæg i millionklassen. Min rolle var at balancerer den dybe tekniske indsigt med en forretningsorienteret styring, der
sikrer, at hverken tidsplan, budget eller kontraktlige forpligtelser skred
Jeg havde et team på 10 specialiserede ingeniører, hvor jeg gennem involverende kommunikation og klar ressourcestyring skabte et
arbejdsmiljø, hvor vi løst komplekse udfordringer i fællesskab og på tværs af
discipliner.
Min primær opgave i teamet var at de
tekniske anlæg bestående af bl.a. robotlagre, sterilcentraler og transportløsninger, overholdt alle kontraktens specifikationer, så kunden fik præcis den værdi og driftssikkerhed, de havde betalt for.
Machine-specific energy estimation using the unit process life cycle inventory (UPLCI) model
Jeg udviklede sammen med min speciale makker en justeret UPLCI-model til præcis
estimering af energiforbrug i CNC-maskiner. Ved at indføre maskinspecifikke
justeringsfaktorer, beregnet via eksperimentelle målinger på specifikke
maskiner (f.eks. en Chevalier QP2040-L), reducerede vi estimeringsfejlene
drastisk (ned til 0,3% nøjagtighed for visse emner). Dette giver virksomheder mulighed for at optimere produktionen og spare energi allerede i
designfasen.
Vi modtog "Best Paper Award" for metoden.
Artikel: https://mpe.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/best-paper-award-till-boettjer-og-johan-krogshave
